Film forår 2027
Værn - Sverige
Der hviler en sær skønhed over dette såre menneskelige portræt af en svensk original, hvis stille vanvid spejler nutidens krigsangst.
"Hører du sirenen, så gå indenfor. Luk døre og vinduer. Bloker alle luftveje."
Sådan citerer landarbejderen Karl-Göran den pjece, han har modtaget fra den svenske stat, da han sætter ord på sit projekt: At omdanne sit simple hus til en bunker, hvor han og naboerne kan komme i sikkerhed, når bomben falder.
Karl-Göran går og går. Han henter sække med sand og cement. Han tigger om brugte dæk på det lokale autoværksted. Han trækker sin cykel afsted med tunge jernbanesveller. Han murer og hamrer. Han graver kælderen ud, og huset bliver mere og mere labyrintisk, mens han pligtopfyldende udfører sit arbejde på marken.
De voksne i samfundet betragter Karl-Göran med venlig overbærenhed, hans søster med bekymrende søskendekærlighed. Nogle unge idioter chikanerer ham, men børnene i samfundet forstår ham.
I ultralange smukke, sort-hvide indstillinger ser vi høsten komme i hus og markerne blive brændt af. Karl-Göran er både en aparte del af flokken og alene med sit vanvidsprojekt.
Tiden er fra 60'erne til 70'erne. Det er suverænt indfangede tidsbilleder, og man kunne tro, at det var en film fra dengang.
Lucky - Danmark
Overlevelse i et fremmed land skildrer med dokumentarisk nærvær en indvandrer, der servicerer danskere på solsiden af samfundet.
Lucky er en 23-årig, indisk mand, som smiler i hele ansigtet på de første billeder af filmen med samme navn som ham. Verden ser lys og venlig ud, idet han netop har fået sit studievisum til Danmark, hvor han skal studere American Business. Han skal udenlands med sine danske universitetsdrømme, som også handler om et bedre liv end det hjemme i landsbyen
Han kysser sin mor farvel og sætter sig i flyet til Danmark – uden at ane, at landet, der skulle flyde med mælk og honning, i stedet viser sig som en netværkslabyrint: en metropol med en undergrund, der som et rodsystem synes uden ende for de mange tilrejsende, der forsøger at klare sig med småjobs her og der. Selvfølgelig til underbetaling.
Lucky ved, at mindstelønnen i restaurationsbranchen ligger på femten euro i timen. Selv får han fem – sort – for at vaske op. Ved siden af kører han med varer for Wolt, så økonomien hænger akkurat sammen.
Han klarer studierne godt og får ovenikøbet en kæreste, der kommer fra en lille by uden for Zagreb i Kroatien. Til gengæld bor han hos en onkel med ludomani. Det viser sig at få følger.
Yellow Letters - Tyrkiet
Intenst familiedrama med politisk kritik og viser, hvilken pris ytringsfrihed kan kræve – fra Tyrkiets gader til Berlins teaterscener.
Aziz' teaterstykker er eksplicit politiske, men også tilpas abstrakte til at kunne være fast repertoire på nationalteatret i Ankara, hvor hans hustru Derya er kompagniets stjerne. I hvert fald indtil en politisk krise får befolkningen på gaden, og han opfordrer et allerede halvtomt forelæsningslokale til at marchere med deres medstuderende.
Dagen efter bliver Aziz og hans mest regimekritiske kolleger fyret på gråt papir – i de gule kuverter, der lægger navn til filmen. Da hans teaterstykke bliver taget af plakaten, går Derya i brechen for ham over for ledelsen, og hun bliver snart erstattet af sin dubleant.
Da politiet begynder at udspørge naboerne, bliver viceværten så nervøs, at han truer med at sætte dem på gaden. Banken forlanger ågerrenter på et lån til huslejen, indtil de finder nyt arbejde. Og ingen teatre tør engagere dem af frygt for repressalier ovenfra.
Snart må de slukørede rykke ind hos Aziz' mor i en tætpakket etværelses i Istanbul. Ægteparret presses ind i soveværelset, deres trettenårige datter sover på en madras i det, der kaldes kontoret, og svigermoren holder til foran fjernsynet i stuen.
Det er idealismens pris – en regning, Aziz er mere villig til at betale end Derya.